Tonegenerator

Sådan bruger du tonegeneratoren

1. Skru ned for enhedens lydstyrke først, og hold lydstyrkeskyderen på siden lav. En jævn tone lyder kraftigere end musik ved samme indstilling.
2. Vælg en frekvens: træk i skyderen (den er logaritmisk, så den lave og høje ende er lige lette at nå), skriv en værdi som 440, 1.5k eller 2 kHz i feltet, eller brug en forudindstilling.
3. Finjuster med −1 / +1 og −10 / +10 Hz, eller spring en oktav med ÷2 / ×2. Ændringer gælder, mens tonen spiller.
4. Vælg en bølgeform og en kanal (venstre, begge eller højre), og tryk på Afspil tone. Tryk igen, eller på Stop al lyd, for at stoppe. Skifter du til en anden fane, stopper lyden også.

Bølgeformer: sådan lyder de

• Sinus: én ren frekvens uden overtoner. Brug den til at tjekke én frekvens for sig, fx om en højttaler kan gengive 40 Hz.
• Firkant: hul og summende, med kraftige ulige overtoner. Den indeholder meget mere energi over grundtonen og lyder derfor kraftigere: skru ned, før du skifter.
• Savtak: lys og skarp, med alle overtoner. Nyttig som reference til syntese eller til at høre, hvordan en højttaler håndterer et rigt signal.
• Trekant: blødere end firkant, med svage ulige overtoner. Et blidt alternativ til sinus, der stadig er let at høre.

Firkant-, savtak- og trekantbølger bygges af browserens oscillator, som begrænser overtonerne for at undgå aliasing; den præcise form kan variere lidt mellem browsere.

Sweeps

Et sweep bevæger sig jævnt fra én frekvens til en anden over den varighed, du vælger (1 til 120 sekunder). Det glider eksponentielt, så hver oktav tager lige lang tid, hvilket svarer til, hvordan vi hører tonehøjde. Typiske anvendelser:

• 20 Hz → 200 Hz for at høre, hvor en lille højttaler eller bærbar holder op med at give bas, og for at finde raslen i et skrivebord, et kabinet eller et dørpanel i en bil.
• 20 Hz → 20 kHz for at høre hele det område, dine højttalere og ører dækker. De fleste voksne holder op med at høre et godt stykke under 20 kHz; det er normalt, og siden er ikke en høretest.
• Et smalt sweep omkring en problemfrekvens for at finde præcis, hvor en summen begynder.

Til kanal- og fasetjek med en færdig sekvens bruger du højttaler testen eller hovedtelefon testen.

Typiske anvendelser

• Referencetone: 440 Hz er kammertonen A, der bruges til at stemme instrumenter.
• Tjek af højttalere og subwoofer: spil en dyb sinus (fx 30–60 Hz) for at se, om en subwoofer reagerer, eller gå frekvenser igennem for at finde en raslen.
• Tjek af ledninger: send en tone kun til venstre eller højre kanal for at bekræfte, at kabler og højttalere ikke er byttet om.
• Undervisning og forsøg: vis hvordan tonehøjde hænger sammen med frekvens, sammenlign bølgeformer, eller demonstrer svævninger ved at spille to enheder et par hertz fra hinanden.
• Lydudstyr: en jævn tone på 1 kHz er en almindelig niveaureference; siden kalibrerer ikke niveauer, men giver et rent, gentageligt signal.

Begrænsninger og sikkerhed

• Beskyt din hørelse og dine højttalere. Høje frekvenser og firkantbølger kan være ubehagelige ved lydstyrker, der virker lave. Meget lave frekvenser ved høj lydstyrke kan presse små højttalere ud over deres grænser. Start lavt og skru langsomt op.
• Siden kan kun afspille det, din enhed kan gengive. Højttalere i telefoner og bærbare giver lidt eller intet under cirka 100–200 Hz; hovedtelefoner og subwoofere går meget dybere.
• Din enhed og browser kan omsample, begrænse eller bearbejde lyden, så dette er ikke et kalibreret måleværktøj og kan ikke måle frekvensgang.
• Dette er ikke en høretest eller et medicinsk udstyr, og siden påstår intet om „helende“ frekvenser. Er du bekymret for din hørelse, så kontakt en fagperson.